Nemt og sikkert rundt i byen

Det vil jeg gerne kæmpe for

Vi er hele Danmarks hovedstad. Og vi har meget trafik. Det er vigtigt vi sørger for, at trafikken glider nemt og hurtigt i hverdagen. Derfor skal vi have mere metro. Det må højst tage 30 minutter at komme fra en bydel til en anden. Metro til hospitalerne vil også gøre det nemt for både patienter og personale.

Det skal være trygt og attraktivt at cykle. Det er godt for klimaet, for sundheden og for støjniveauet. Men det skal også være muligt at bo i hovedstaden, selvom man har behov for en bil.

Lige nu bliver der fjernet parkeringspladser hver dag. Det går ikke. Vi har brug for p-pladser, men lad os dog lægge flere af dem under jorden. Tænk hvis vi også kan få overdækket motorvejene tæt på boligerne. Det giver plads til liv og mennesker.