Økonomisk sikkerhed – erhvervslivet er nøglen til velfærd
Det vil jeg gerne kæmpe for
Det private erhvervsliv er nøglen til velfærd. Men økonomien er usikker. Erhvervslivet er presset. De oplever også rentestigninger, prisstigninger og høje priser på energi.
Derfor skal vi sikre enkle og stabile vilkår for erhvervslivet. For det giver økonomisk stabilitet og udvikling.
Udvikling, hvor vi bliver bedre til at genbruge og til at producere bæredygtigt. Ingen ressourcer skal gå tabt.
Vi mangler arbejdskraft. Hver gang en person går fra passiv forsørgelse til job, er det godt for alle. Vi har brug for mange: Det kan være seniorer, som gerne vil give den en ekstra tørn. Udenlandsk arbejdskraft. Studerende der kan arbejde under studiet.
Erhvervslivet skaber økonomien til vores velfærd. Derfor ønsker jeg, at vi får flere i arbejde og stabile forhold for det private erhvervsliv. For det sikrer vores velfærd.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter